Mens dobbeltheden i Alrøs buste synes flerdobbelt , er det kun en enkelt, men påtrængende dobbelthed i Merete Lykkes maleri: Håndsrækning .
Når man giver en håndsrækning, plejer det at være udtryk for overskud. Man rækker en anden hånden for at hjælpe vedkommende ud af en knibe. Men her synes det at være den, der trænger til en håndsrækning, der rækker sin hånd ud mod beskueren . Er hun besvimet eller har hun bare lagt sig ned i opgivelse? Der er noget foruroligende over motivet, der modsiges af det lyse farvespil. Hvad vil der ske, hvis man tog hendes hånd og trak i den. Ville den være kold og livløs eller ville hun løfte hovedet og le af, at man lod sig narre .
Udtalelse v billedkunstner og lærer Marianne Therese Grønnow
Merete Lykke går til sine figurative malerier med fandenivoldskhed og befriende handlekraft, og hun bruger sin egen krop som udgangspunkt for tematikken om den aldrende kvinde. På den måde figurerer hun som både den seende og den sete . Som både kunstner og model.
Hun zoomer ind på meget af det, man i mainstream ikke afbilleder hos kvinder. Det kan være store fødder, der kompositorisk ligger helt fremme i billedet eller rynket hud malet akvarelagtigt i grønne og lilla farver. Eller der er kun enkelte kropsdele på billedet, så det det nærmer sig det abstrakte. Alt udført med en energisk humor og tilsammen bliver det en fejring af kroppens landskaber